Google Consent Mode V2 i Tag Manager & WordPress
Hvis du ikke allerede har fået implementeret Google Consent Mode V2, kan det kun anbefales du snart får det gjort. Google har nemlig annonceret, at de vil lukke ned for Google Ads-konti, der ikke bruger det.
Yderligere opnår du også nogle fordele i GA4, så hvis du bruger disse Google-produkter, er Consent Mode V2 en no-brainer.
Hvad er Google Consent Mode?
Google Consent Mode er en form for værktøj udviklet af Google, der hjælper dig med at overholde de stadig strengere krav til databeskyttelse, såsom GDPR og ePrivacy-direktivet.
Det gør det muligt at respektere brugernes valg omkring tracking og dataindsamling, samtidig med at man opretholder vigtig dataindsamling til analyse og markedsføring.
Hvorfor er Consent Mode V2 vigtig?
Consent Mode V2 er den nyeste version af værktøjet og er designet til at imødekomme de seneste udviklinger inden for databeskyttelseslovgivning. Det spiller sammen med dit cookiebanner.
Her er nogle af de største fordele ved at bruge Consent Mode V2:
– Overholdelse af lovgivning: Ved at implementere Consent Mode v2 sikrer du, at dit website overholder de gældende regler for databehandling og -indsamling.
– Respekt for brugernes privatliv: Brugerne får mere kontrol over deres data og kan selv bestemme, hvilke typer af sporing de ønsker at acceptere.
– Mere nøjagtig data: Selvom brugere vælger ikke at give samtykke, kan Consent Mode V2 stadig give dig værdifulde data ved hjælp af avancerede modelleringsteknikker. Dette gælder specielt til GA4, hvis du opfylder nogle minimumskrav for antal besøgende.
– Forbedret brugeroplevelse: Ved at være transparent omkring dataindsamling og give brugerne mulighed for at træffe informerede valg, kan du styrke tilliden til dit website.
Hvordan fungerer Consent Mode V2?
Consent Mode V2 fungerer ved at justere, hvordan Google-tags opfører sig på dit website, baseret på brugerens samtykke. Hvis en bruger ikke giver samtykke, vil de tags du har implementeret ikke sende data til Google.
Men ved hjælp af avancerede modelleringsteknikker kan Google stadig estimere værdien af disse interaktioner, hvilket giver dig et mere komplet billede af din hjemmesides ydeevne.
Implementering af Consent Mode V2
Implementeringen af Google Consent Mode V2 kan variere afhængigt af din tekniske opsætning. Generelt involverer det følgende trin:
– Vælg en samtykkeløsning: Her giver det for langt de fleste mening at integrere Consent Mode v2 med en tredjepartsløsning. Generelt anbefaler jeg Cookiebot, da det er nemt at få Consent Mode V2 i gang her. Så længe du bruger en CMP-løsning, der er godkendt af Google, så burde det være ret ligetil.
– Konfigurer samtykkebanneret: Opret et tydeligt og informativt samtykkebanner, hvor brugerne kan give eller nægte samtykke til forskellige typer tracking. Du får en god skabelon ved f.eks. at bruge Cookiebot eller en af de andre professionelle cookiebannerløsninger.
– Implementer gennem Google Tag Manager: Hvis du bruger Google Tag Manager, skal du oprette et tag for Consent Mode v2 og konfigurere det til at styre dine andre tags baseret på brugerens samtykke. De fleste CMP’er har deres eget officielle tag og en vejledning på deres hjemmeside ift. korrekt konfiguration.
– Implementer gennem WordPress: Med Cookiebot er det for mange nemmest at bruge det officielle Cookiebot-plugin til at få cookiebanner på hjemmeside og derved også få styr på samtykker og Consent Mode V2.
– Test og fejlfinding: Det er altid en god idé at få testet, om Consent Mode V2 nu også virker og om dit cookiebanner håndterer det korrekt. Der er flere metoder og GA4 og Google Ads kan også selv komme med nogle meldinger ift. om du har implementeret korrekt.
Få hjælp og mere information
Google Consent Mode v2 er et vigtigt værktøj for websiteejere, der ønsker at overholde databeskyttelseslovgivningen og samtidig opretholde effektiv dataindsamling. Ved at implementere Consent Mode v2 kan du respektere brugernes privatliv, forbedre brugeroplevelsen og opnå mere nøjagtige data.
Hvis du ønsker at få hjælp til Google Consent Mode v2 og hvordan det kan implementeres på dit website,så tøv ikke med at kontakte mig.
Jeg kan hjælpe med implementering gennem Cookiebot (og potentielt andre CMP’er) og også med at validere at opsætningen virker, som den skal.
Det tager typisk ikke mange arbejdstimer at få i luften og jeg prioriterer at rykke hurtigt på din opgave.