Google Analytics 4 (GA4) Kursus
Få et begynderkursus i Google Analytics 4 eller et mere avanceret kursus til at blive helt klog på alt det, du kan i programmet.
Deltagere: 1-20 personer
Varighed: ½-2 dage
Geografi: Hele Danmark
Tilbydes online: Ja
Google Analytics 4 (GA4) er kommet for at blive og er den udgave af Analytics, vi fremover skal beskæftige os med. Måske du stadig mangler at sætte dig ind i denne nye udgave eller du savner nogle af mulighederne fra det gamle Universal Analytics? Undervisning i Google Analytics kan være det perfekte skub, til at få dig godt i gang med programmet.
Til et kursus i Google Analytics 4 kan fokus ligge præcis der, hvor du gerne vil have det. Du kan blive ledt igennem alle rapporter, features og så videre i interfacet. Desuden vil du få lov til at lave opgaver, der vil træne dine evner til at navigere i programmet og analysere data. Vi kigger også på den mere tekniske del af programmet og kan bruge noget tid på at kigge på forskellene mellem det nye og gamle Analytics. Måske du savner nogle af dine gamle rapporter eller dashboards? Vi kan også kigge på, hvordan du kan få dem tilbage.
Kurset kan være kun for dig, dit team eller for op til 20 medarbejdere på tværs af afdelinger. Sammen bliver vi enige om, hvor fokus skal ligge for kurset og hvad skal være udbyttet for dagen samt fokus på hvilke udfordringer du/I p.t. sidder med. Når kurset er ovre, vil du være meget bedre klædt på til dit videre arbejde med Analytics 4 og det vil være en overkommelig mundfuld.
Et kursus i Google Analytics 4 kan give dig svar på følgende spørgsmål og områder:
- Rapporter: Hvilke rapporter er de mest brugte i Analytics for en virksomhed som min? Hvor kan jeg finde en rapport der svarer til min favorit fra Universal Analytics? Hvordan kan jeg tilpasse rapporterne i GA4?
- Udforskninger: Hvilken type udforskning skal jeg lave og er de overhovedet nødvendige for min organisation? Hvordan fungerer filtre deri og hvordan kan jeg tilpasse en visning til at vise præcist det, jeg gerne vil se i dagligdagen?
- Hændelser: Hvordan er hændelser i Google Analytics 4 anderledes end dem jeg kender fra Universal Analytics? Hvordan opretter jeg mine egne hændelser, skal jeg bruge Google Tag Manager og hvordan laver jeg dem til konverteringer?
- Konfiguration: Hvilke indstillinger skal jeg specielt være opmærksom på i administrationsdelen af GA4? Hvordan implementerer jeg Analytics 4 på min hjemmeside og tager højde for cookielovgivningen i Danmark? Hvordan får jeg sporing på f.eks. mit søgefelt på hjemmesiden?
- Datanalyse: Hvordan bliver jeg klogere på hvad værdi en specifik type trafik skaber, når jeg kigger på en udvalgt brugerskare? Hvor bliver jeg klogest på hvordan mine sider performer ift. engagementsrate?
Om underviseren i Analytics:
Som Google Ads-konsulent siden 2014 har Thomas Søby Andersen kontinuerligt også brugt rigtig meget tid i Google Analytics, både Universal og GA4. Han har lært at bruge programmet som praktiker og det er også den tilgang, du vil opleve på et kursus med ham.
Erfaringen i Analytics undervisning strækker sig helt tilbage til 2016 og dækker et væld af virksomheder og organisationer. Fællesnævneren har altid været at sætte sig i kursistens sted og starte Analytics’ undervisningen i øjenhøjde. Du kan læse kundeudtalelser og se andre virksomhed som Thomas har undervist under anbefalinger.
Med Thomas Søby Andersen som underviser vil du blive godt klædt på til at forstå Analytics 4 og få værktøjerne til selv at fortsætte dit videre brug af programmet efter kurset er ovre.
Booking af kursus:
For at snakke nærmere om bookning af Analytics 4 kursus så tag kontakt i dag:
Klik her for at se kontaktmuligheder
Ofte stillede spørgsmål om Google Analytics 4 kurser:
Her er nogle af de spørgsmål der ofte kan dukke op i forbindelse med et Analytics 4 kursus:
Hvad er forskellen på Universal Analytics og Google Analytics 4 – og skal jeg skifte?
Google har annonceret, at Universal Analytics (det ‘gamle’ Analytics, også kaldet “Google Analytics 3” af nogle) holder op med at optage data fra d. 1. juli 2023. Den dato er passeret, så nu skal du bruge GA4 for at få ny data på de besøgende på din hjemmeside. Det giver altså mening at komme i gang med Analytics 4 hurtigst muligt, for det er fremtiden for webanalyse, hvis du vil bruge Googles produkter.
Den store forskel på Universal Analytics og Analytics 4 er, at hændelser er blevet grundarkitekturen i GA4. Programmet er blevet kodet helt på ny, forlyder det fra Google. Derfor er det heller ikke muligt at konvertere en Universal-ejendom til en GA4-ejendom eller fortsætte med historisk data fra Universal Analytics i GA4. Så anbefalingen er at begynde med at spore på Analytics 4 så snart som muligt, for husk på at du først får data i kontoen fra det tidspunkt, sporingskoden bliver aktiv på din hjemmeside.
Er det et must at bruge Tag Manager sammen med Google Analytics 4?
Det korte svar er nej, du kan sagtens implementere Analytics 4 på din hjemmeside, oprette hændelser osv. uden at bruge Google Tag Manager. Dog er det værd at overveje, om du på den længere bane kan spare tid og få et bedre overblik over din sporing og dine hændelser ved at bruge Google Tag Manager. Hvis du har mange forskellige scripts til sporing (f.eks. Facebook Pixel) og mange hændelser, du gerne vil oprette, så giver Tag Manager mening.
Hvis du overvejer at lære Google Tag Manager helt fra bunden, kan det selvfølgelig også give mening at dedikere en dag til et Google Tag Manager kursus. Det kræver nemlig som regel lidt øvelse og vejledning at blive dus med tags, triggers, variabler og hvad programmet ellers byder på.
Er Analytics 4 lovligt at bruge ift. love om dataudveksling mellem EU og USA?
Uden at Digitale Dyder yder juridisk lovgivning, så vedtog EU-Kommissionen i juli 2023 at “EU-U.S. Data Privacy Framework”-aftalene opfylder krav om tilstrækkelig databeskyttelse. Når virksomheder er certificeret under den aftale, så er det altså en lovlig dataudveksling med USA, som der sker. Det er Google selvfølgelig og derfor er der (indtil videre) kommet afklaring om denne sag. Du kan altså fint bruge GA4, men husk at du helt separat fra denne udfordring selvfølgelig også skal have styr på cookiesamtykke og andre dele af GDPR-lovgivningen. Datatilsynet kommer løbende med meldinger og er generelt dem du skal holde dig orienteret hos.