SEO Kursus & Workshops
Deltagere: 1-20 personer
Varighed: 1 dag
Geografi: Hele landet
Tilbydes online: Absolut – generelt anbefales det at mødes fysisk. Til onlinekurser kan det give mening at dele op i 2 sessioner á 3 timer hver.
Det er ikke raketvidenskab at få din hjemmeside til at rangere bedre på Google. Dog kræver det, at du ved hvad Googles algoritme værdsætter og at du kan dedikere noget tid til at få lavet nogle indsatser. Samlet set kalder vi de indsatser for søgemaskineoptimering eller SEO.
Hvis du gerne vil selv, så er et SEO kursus en oplagt måde at få styr på hvilke faktorer, du skal blive skarp på, for at Google belønner din hjemmeside med bedre rangeringer.
Til et kursus med Digitale Dyder ved roret, får du sat den bedste mulige kurs videre frem for dine indsatser indenfor søgemaskineoptimering. Formatet er typisk en form for workshop, hvor vi tager udgangspunkt i din nuværende situation og bygger videre på den.
Du får værktøjerne til løbende at tage temperaturen på din hjemmesides tekniske fundament, følge med i dine søgeords rangering over tid, blive klogere på hvordan du skaffer flere værdifulde links til dit site og meget mere.
Alt sammen kogt ned til essenserne af, hvad der rent faktisk rykker noget på dine placering på Google. Hvis du kontinuerligt kan bruge tid på SEO indsatser, så giver det rigtig god mening at snakke videre om et kursus i søgemaskineoptimering.
Emner og spørgsmål som et kursus i SEO kan give dig svar på:
- Søgeord: Hvad for nogle søgeord skal jeg bruge tid på at rangere højere på? Hvorfor giver det mening at indtænke long-tail søgeord i min strategi? Hvordan bliver jeg klogere på mine indsatser over tid?
- Teknisk SEO: Hvordan får jeg min hjemmeside til at loade så hurtigt som muligt? Er der nogle ting jeg med fordel kan få ændret i min hjemmesides skabelon for at gøre søgemaskinerne gladere? Giver jeg brugerne en god oplevelse på mobiletelefonen?
- On-site (eller on-page) Optimering: Hvor mange gange skal jeg nævne et søgeord i min tekst og er det overhovedet den måde jeg skal tænke på? Er det vigtigt hvordan mine titler, URLer og H1-tags er udformet? Er metabeskrivelsen der hvor det hele står og falder?
- Links: Hvordan skal jeg linke internt på min hjemmeside og er det vigtigt? Bør jeg bruge ‘nofollow’ på eksterne links og er nofollow links helt værdiløse? Skal jeg købe links eller hvad skal min strategi for at få flere links være?
- Rapportering: Hvad er mine muligheder for at få rapporteret videre i min organisation på SEO-indsatserne? Kan jeg få data ud fra Google Search Console og ind i Analytics eller Looker Studio? Er der andre værktøjer, der kan lave rapporter?
Om underviseren i SEO:
I hele sit voksne arbejdsliv har omdrejningspunktet altid været Google for Thomas Søby Andersen. Om det er den organiske del eller den betalte del, har det altid handlet om at skabe målbare resultater og forretning for et væld af forskellige kunder.
Siden 2016 har Thomas under Thomas undervist i de forskellige discipliner og værktøjer indenfor markedsføring på Google. Alle niveauer og baggrunde er velkomne og der bliver altid gjort nogen ud af at møde den individuelle kursist på det niveau, som personen er på. Læs eventuelt anbefalinger og se hvilke virksomheder har været på kursus tidligere.
Til et kursus med Thomas Søby Andersen får du kort sagt en masse indsigter og konkrete tips til SEO forbedringer, som du kan implementere i løbet af kurset og dagene efter.
Book et kursus:
Hvis du vil høre nærmere om dine muligheder for at booke et SEO kursus, så klikker du bare her for at se kontaktmuligheder.
Ofte stillede spørgsmål om SEO kurser:
Listen nedenfor er blot vejleden og du skal være så velkommen til at tage kontakt med yderligere spørgsmål:
Der findes mange værktøjer til SEO – hvilke bruges på kurser?
Du har sandsynligvis allerede Googles gratis værktøj Google Search Console og ellers kan det kun anbefales, at du får virksomheden oprettet der. Vi vil kigge på det data du kan få derfra og typisk også for mulighederne for at få data ind i Analytics og andre steder hen til rapportering.
Derudover er det danskudviklede Morningscore et rigtig fint og meget brugervenligt SEO-værktøj, der kan det meste, som et godt værktøj til søgemaskineoptimering skal kunne. Det er rigtig fint at bruge på kurser, også fordi der er en god gratis prøveperiode, som kan bruges i den sammenhæng.